En god dag i Eventyrhuset

Klokken er næsten ved at være 9.45 og tid til en tur ud af huset. Børnene har fået termotøj på og sidder spændte og venter på, at vi skal besøge Dalbygård, på vej derover skal lege på de grønne arealer. Vi er nået frem til bålhuset, som ligger på toppen af bakken, nogle begynder at løbe op og ned ad bakken og på de små stier. Der er en lille gruppe børn der ”inviterer” et par af de andre børn med ind i legen, det gør de ved at de tager dem i hånden og tager også en af de voksne i hånden. Pludselig er der mange børn med i legen, det ender med alle er med.. Der er enkelte børn der brug for en opmuntring til, fortsat at være med i legen. Vi løber op ad bakken og ned igen flere gange, det er en vellyd, at høre de glade, smilende og grinende børn.Det er svært at stoppe, men nu må vi hellere komme over og kigge til dyrene, som alle har glædet sig til.

Der er mange søde dyr som vi får lov at kæle med. Der sker flere ting på Dalbygård i dag, det fænger især en af drengene, han ser en trailer med en plæneklipper. Et par af de andre drenge synes det er spændende, at se mureren reparere en mur på stalden.

En gruppe børn er blevet hjemme i børnehaven for, at lege med handskedukker udendørs, det bliver mest dukker fra Rødhætte vi tager frem og leger med. Der snakkes lidt om hvilke figurer der er med i eventyret, ud over Rødhætte, ”en ulv” råber flere drenge, ”en jæger” siger en anden, det lykkes os i fællesskab, at finde frem til at vi mangler bedstemoderen. Børnene begynder at digte videre så vi kan inddrage nogle andre dukker. Der bliver grint højlydt, flere børn kommer forbi for, at se hvad vi laver.

Publiceret 14-12-2015