Et Videnshus blev født

2007 var året for kommunesammenlægninger og amternes nedlæggelse. Derfor blev ideen født med at samle den faglige viden og de erfaring­er som Skive kommune og Viborg Amt havde haft igennem Resen Specialbørnehave i et nyt Videnshus.

Videnshuset ligger i forbindelse med Resen Specialbørnehave, som har 25 års erfaring i arbejdet med børn med handicap.

I samarbejdet med Skive kommunes mange andre fagpersoner, som også har bred erfaring med specialområdet, bygger Videnshuset videre på disse erfaringer og er base for høj faglig viden. Videnshuset er stedet, hvor alle med tilknytning til børn med handicap, kan få rådgivning og vejledning om specialpædagogisk praksis på alle niveauer.

 

Videnshuset dækker disse opgaver:

  • Videnshus til tværfaglighed, træning og kurser.

  • Videnspakker via kurser, konsulentopgaver og erfaringsudveksling

  • Legetek med diverse materialer, herunder speciallegetøj og IT kommunikationsudstyr.

  • Hjælp til at finde de fagpersoner du har brug for.Videnshuset skaber kontakt til de faggrupper, der findes i kommunen. Det kan være psykologer, talepædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sagsbehandlere, bandagist, hjælpemiddelsforhandlere, synskonsulenter og lign.

  • I Videnshuset er der tilknyttet en familievejleder. Familievejlederens opgave er at orientere familien om de rettigheder og muligheder, der findes inden for det kommunale system. Ligeledes kan denne hjælpe med at formidle kontakt til andre familier i lignende situationer, samt oplyse om relevante foreninger og handicaporganisationer.

Publiceret 28-01-2016