Resen Legetek

Legeteket er et gratis tilbud til børn i Skive kommune, som har behov for særlig hjælp og støtte i deres udvikling.

Gennem udlån og vejledning er det Legetekets opgave, at hjælpe og støtte forældre til børn med særlige behov, ved hjælp af stimulerende og udviklende legetøj/materialer.

Det kan være børn som har svært ved:

  • at lege
  • at tale
  • at forstå
  • at bevæge sig
  • at være sammen med andre

Det kan f.eks. dreje sig om råd og vejledning i forhold til:

  • et barn der er født for tidlig, som har problemer med at sove
  • et barn som har sproglige problemer
  • et barn som har en dårlig balance
  • et barn som har brug for at få stimuleret sin finmotorik inden han/hun skal i skole
  • et barn som har opmærksomhedsproblemer
  • et barn som har brug for et ekstra skub i sin udvikling 

ALLE kan henvende sig til Legeteket. Det gælder både forældre og diverse fagpersoner. Oftest lånes der legetøj/materialer til hjemmet, men i andre tilfælde lånes der til dagpleje eller børnehave

Målgruppe: Legeteket henvender sig primært til børn i alderen 0-7 år. Ældre børn kan også låne i legeteket, hvis vi har de materialer de efterspørger.

Kontakt: Telefon: 9915 3513 eller tlla@skivekommune.dk

 

Publiceret 06-07-2016